Sygdommens navn er baseret på influenza fra middelalderens latin, “at strømme ind”. Ordet var oprindeligt et udtryk fra astrologi, da astrologer på det tidspunkt antog, at himmellegemerne producerede flydende stoffer i forbindelse med visse konstellationer. Disse stoffer vil også i høj grad påvirke mennesker. I det tidlige 1500-århundrede blev det italienske ord influenza brugt for første gang i skriftlig tekst i forbindelse med en sygdom, der blev antaget at være forårsaget af påvirkningen (et ord, der blev lånt i 1749 som et latinsk lån) fra stjerner.
Den engelske korte form influenza svarer til svensk tættest på hverdagens forkortelse influenza eller influenza.
Influenzavirus type A – Virus, der kan sprede sig over flere kontinenter og ligger bag de største epidemier (se også pandemi)
Influenzavirus type B – Virus, der får lokal eller regional spredning
Influenzavirus type C – Virus, der kun giver en stærk forkølelse
Influenzavirus type A er opdelt i flere undertyper og klassificeret i henhold til variationen af to forskellige overfladeproteiner (antigener), der findes på overfladen af virussen. Disse er hæmagglutinin (H) og neuraminidase (N), som hver findes i 16 og 9 varianter, for eksempel H1N1 osv. Dette garanterer mindst 144 forskellige virustyper. Proteinerne påvirker virussens evne til at trænge igennem celler samt frigivelse af nye viruspartikler.
Virussen er derefter opkaldt efter, hvordan de forskellige typer af disse proteiner kombineres. Det vil sige, at H1N1 består af den første detekterede type af protein-hemagglutinin og den første kendte type af proteinsammensætning.
Influencen forårsager hurtigt efter inkubationsperioden på nogle få dage alvorlige symptomer. Inden for et par timer kan du gå fra fuldt sundt til frossent. Høj feber er almindelig, ligesom muskelsmerter og hovedpine. Hoste er i de fleste tilfælde et typisk symptom. Influenza kan også forårsage nysen og løbende næse, som en almindelig forkølelse gør, men symptomerne er mindre udtalt. I mere alvorlige tilfælde påvirkes cirkulationsorganerne, så endda død kan forekomme.
Efter tre til fem dage aftager feberen normalt. Hvis feberen gentager sig eller vedvarer, er der sandsynligvis komplikationer i form af bakterieangreb fra streptokokker eller pneumokokker. De giver ofte symptomer i form af lungebetændelse og problemer med mave og tarme.
Forkert administrering af sygdom kan føre til død, hovedsageligt på grund af de komplikationer, der kan forekomme i kølvandet på den akutte infektion. Først og fremmest er det spørgsmålet om bakteriel lungebetændelse, der er den mest almindelige komplikation. Det er især blandt ældre, at influenza og komplikationer af influenza kan vise sig at være farlige.
Spredningen af influenzavirus (den periode, hvor en person kan inficere en anden person) begynder dagen før symptomerne opstår, og virussen spredes derefter mellem fem og syv dage, selvom nogle mennesker kan sprede virussen i længere perioder.
Mennesker, der er blevet inficeret med influenzavirus, er mest smitsom mellem anden og tredje dag efter infektionen. Mængden af virus, der spreder sig, synes at være relateret til feber, og når krops temperaturen er den højeste, spredes den mest virus. Børn er meget mere smitsom end voksne og spreder virussen lige før de udvikler symptomer indtil to uger efter infektionen. Spredningen af influenza kan beregnes ved hjælp af matematiske modeller, som hjælper med at forudsige, hvordan virussen vil sprede sig blandt befolkningen.
Influenza spredes hovedsageligt på tre forskellige måder: ved direkte spredning (når en inficeret person nyser, og den persons slim kommer direkte ind i en anden persons øjne, næse eller mund); gennem luften (når nogen indånder aerosol, der kommer ud, når en inficeret person hoster, nyser eller håner, og ved at tage sin hånd enten på øjne, næse eller mund efter at have berørt en overflade, der er blevet forurenet eller direkte fra en inficeret For eksempel har en person et håndtryk, men vigtigheden af de tre forskellige dele i forhold til hinanden i spredningen af infektionen er uklar.
Influenza forårsager tilbagevendende epidemier årligt, hvoraf nogle er vidt spredt globalt og udvikler sig til pandemier. Dette forekommer normalt, når der spreder nye influenzastammer, som mennesker mangler antistoffer mod. I samarbejde med Reference Group for Antiviral Therapy (RAV) og inviterede eksperter har lægemiddelagentur udarbejdet behandlings anbefalinger for den årlige tilbagevendende influenza (“sæsonbetonet influenza”). Efter de hyppige pandemiske udbrud der hvor mange dør af influenza i verden via nye virale stammer vender de tilbage i en længere periode via årlig, mindre alvorlig sæsonbetonet influenza.
Under en normal sæsoninfluenza bliver en stor del af verdens befolkning syg. Hvor mange dør af influenza i verden? Det dør over 300.000 dør på verdensplan. Sæsonbestemt influenzadødelighed er ofte ca. 1% (også gældende for influenza-pandemierne i 1957 og 1968), mens andre pandemier med nye visurtammer har cirka ti gange højere dødelighed (relateret til 2009-svineinfluenza-pandemien). I USA foregår mellem 3 og 11 procent af sygdommen årligt, hvoraf ca. 10 procent af befolkningen er inficeret uden at have nogen sygdoms symptomer.
Et almindeligt år, nogle hundrede til et par tusinde mennesker dør i Sverige, sæsonen 2017/2018, døde omkring 3000 mennesker af influenza, de fleste ikke af selve influenzainfektionen, men af følgevirkninger som lungebetændelse, hjerteanfald og hjertesvigt. Næsten 90 procent af dem, der dør, er over 75 år.
I midten af februar hvert år træffes der en beslutning inden for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om hvilke tre virusstammer i næste sæsons vaccine, der skal give beskyttelse. Beslutningen er baseret på oplysninger indsamlet fra nationale infektions bekæmpelses organer og behandlet i WHOs regionale laboratorier til forskellige kontinenter. Det er derfor en kvalificeret gæt om, hvilke stammer der kan udbrede sig indtil den næste influenzasæson på den nordlige halvkugle. Det har taget seks måneder at dyrke tilstrækkelige mængder af den nye vaccine.
Der er visse risikogrupper, der betragtes som en større risiko for at blive særligt alvorligt påvirket af influenzasygdommen. Sundhedsstyrelse anbefaler, at mennesker, der hører til en af følgende grupper, vaccinerer sig mod influenza en gang om året:
børn over 6 måneder og voksne, der lider af kronisk hjertesygdom, KOL eller anden kronisk lungesygdom, kronisk nyre- eller lever svigt, har alvorlig astma eller anden sygdom, der forårsager nedsat lungefunktion eller hoste, har diabetes eller har et alvorligt nedsat immunsystem som følge af en behandling eller sygdom.
ældre (over 65)
gravide kvinder (efter uge 16 i graviditeten)
Årsagen til, at folk over 65 år anbefales at vaccinere mod influenza hvert år er fordi de ved, at vaccination af mennesker i denne aldersgruppe er effektiv. [23]
Almindelige symptomer på influenzavaccination er rødme, hævelse og ømhed på injektions stedet. Det er også almindeligt med en generelt mild syge følelse. Symptomperioden varierer mellem forskellige individer og præparater, men kan vare i op til to dage. Hvis du er allergisk over for æg, skal du tale med den vaccinerende læge inden vaccination. Dette skyldes, at der er risiko for en allergisk reaktion, da de fleste influenzavacciner dyrkes i hønseæg.
Hippokrates 412 f.Kr. beskrevet af Hipkoprates før Kristus kan være den første skriftlige omtale af en influenza. En epidemi ramte romerne under belejringen af Syracuse 212 f.Kr. I løbet af 800’erne blev Karl den Stors tropper ramt af “febris italica”.
Influenza-virussen kan have været til stede i mennesker i tusinder af år. Hipkoprates beskriver allerede omkring 400 f. Kr. noget der kan have været en influenzaepidemi. I 1510 kom den første epidemi, som med rimelighed var sikker på at være influenza (rapporteret fra Spanien, Italien, Ungarn, Tyskland, Frankrig og England). Mindst tre pandemi-er pr. Århundrede ramte verden i løbet af det 18., 19. og 20. århundrede. De fire seneste større pandemier, den russiske snus 1889–92, den spanske sygdom 1918–20, den asiatiske 1957–58 og Hong Kong influenza 1968–70, viser både ligheder og forskelle. De ramte verden med en indledende bølge af moderne sygdomme, der fortsatte med den største intensitet i seks til otte uger, hvorefter infektionen skrider frem i mindre grad i flere måneder. Influenzaen vendte derefter tilbage i flere bølger.
Influenzaepidemier forekommer ofte i vintermånederne og varer op til 16 uger. Her hvor mange dør af influenza i verden. En almindelig forklaring på, at influenza ofte bryder ud om vinteren, kan være, at personen i større grad bor sammen indendørs. Nyere undersøgelser viser, at både fugtighed og temperatur også påvirker virusspredningen.
Det ideelle vejr til influenzavirus er 5 plus grader og lav luftfugtighed. Kold og tør luft får den inficerende person til at generere nye vira i en længere periode. I kulden størkne også slimhinden i næsehulen, og det basale flimmerhår, der formodes at holde indtrængende væk, bevæger sig langsommere end ved varmere temperaturer. Høj luftfugtighed og sommervarme modvirker på den anden side virusspredningen. Den høje lufttemperatur blødgør slimhinderne, og høj fugtighed får virussen til at blive lukket i væske, hvilket reducerer risikoen for luftbåren infektion.
Epidemierne er ofte opkaldt efter det sted, hvor forskerne identificerende og isolerede virussen. Dette gælder for mange på listen over epidemier / pandemier nedenfor:
Corona/COVID-19? Kender vi ikke svaret på endnu.
Kilde; wikipedia.org
HvadHvorhvordan administreres af Digital Webbureau og artiklerne skrives af forskellige personer med forskellige faglige viden. Dette giver en stort variation af tekster både i forhold til kvaliteten og områder som der skrives om. Vil du også synes på vores hjemmeside? Send os en mail: Kontakt@hvadhvorhvordan.dk
Gennem at besøge hvadhvorhvordan.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik.