Hvad er asteroider og meteoritter? Hvad er forskellen & er de farlige?

Hvad er forskellen på asteroider og meteoritter?

Den rejser rundt i mange himmellegemer af sten, is og mineraler i rummet. Hvad de hedder afhænger af, hvor de er, og om de har en synlig lys hale eller ej.

Asteroide, komet, meteorit og meteor

Hvad er egentlig forskellen mellem en asteroide, komet, meteorit, meteorit og meteor? Det er faktisk ikke det nemmeste at holde styr på. 

Kort sagt er ordet asteroide hovedsageligt forbundet med faste himmellegemer i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Disse kan ses som rester efter dannelsen af ​​planetsystemet. En lille del af asteroiderne har fået deres baner forstyrret og findes blandt de indre planeter, hvor de kan kollidere med dem. Objektet, der kolliderede med Jorden for 65 millioner år siden og blev enden på de store dinosaurer, var sandsynligvis sådan en asteroide.

I umindelige tider har mennesker været i stand til at se meteorer, også kaldet “stjernefald”, der er synlige i et par sekunder. De er normalt sandkornstore rumobjekter, der trænger ind i atmosfæren med høj hastighed og opvarmes og ødelægges. Lidt større humlebier skinner lysere og længere og kaldes bolides. Hvis den er stor og massiv nok til at overleve passagen ned gennem atmosfæren, kan den, eller dele af den, findes som mærkelige sten på jorden, kaldet meteoritter, som ofte findes på museer. For yderligere at komplicere nomenklaturen bruges ordet meteoroid om disse små himmellegemer, når de bevæger sig i rummet. Der er ingen klar grænse mellem disse og de større asteroider. Mange er fragmenter fra kollisioner mellem asteroider eller udstødt materiale fra kometer.

Hvor store er meteoritter, asteroider og kometer?

De ovenfor beskrevne himmellegemer kan variere meget i størrelse – de kan være så små som sandkorn eller så store som kampesten. Meteoritten, der blev begyndelsen på enden for dinosaurerne på Jorden for 65 millioner år siden, menes at have haft en diameter på 10 kilometer.

Er asteroider og meteorer farlige?

I dag er der ingen himmellegemer, der er en direkte trussel mod jorden. Hvert år bruger rumorganisationer verden over store summer på at overvåge og beregne sandsynligheden for, at himmellegemer rammer jorden. Læs mere om hvordan det fungerer her.