Her svarer vi på spørgsmålet: Hvad koster et fundament

Hvad er et fundament, & hvad koster det?  

Kort og godt er fundamentet det, som dit hus eller andre bygninger er bygget på. Men hvad er der inde bag fundamentet, og hvad koster det? I det følgende vil vi gennemgå de forskellige elementer, som et fundament kan bestå af. Du kan undersøge og læse hvad et fundament koster pr. m2 her. 

Inden du lægger dit fundament

Men inden du går i gang med fundamentet, skal du have gjort klar til det. Først og fremmest skal tegningerne af huset være på plads. Når de er færdige, skal du have tegningen visualiseret på grunden. Det gør du ved afsætning, som går ud på at sætte en højde på fundamentet. Det gøres med snore og pæle for at sikre, at det er lige.  

Derefter skal der graves ud. Dette er første step. Udgravningen kræver også mere end blot en skovl. Hvis det er et større område, kan du med fordel leje en gravemaskine eller finde en god handyman, som kan hjælpe dig. Såfremt du finder en god handyman, vil han også kende de fornødne regler. 

Men ønsker du alligevel at gøre det selv, er et godt råd at grave 90 cm ned under terræn. Det skyldes, at du på den måde frostsikrer det. Det er også vigtigt, at jorden er fast nok, så det ikke skrider. Hvis der stadig er meget løst jord og sand, kan der opsættes forskalling. Det er lavet af træ og rammer fundamentet ind, så jorden ikke skrider. 

Så skal der støbes

Der findes forskellige typer fundament. Du kan få punktfundament, linjefundament og stolpefundament. 

Punktfundament er, hvor du støber ned i de huller, du har gravet ud. Så i stedet for at grave ud hele vejen, graves der blot huller i terrænet. Efter du har støbt ned i hullerne, sætter du en bundrem af træ op. Det forbinder dine punkter i jorden. Det er godt, hvis du skal bygge en lille kolonihave eller et mindre sommerhus. Det er ikke en god idé til fx større byggerier såsom huse. Det er samtidig også en dyr løsning til legehuset.

Stolpefundamentet egner sig bedre til legehuse, skure og terrasser. Stolpefundamentet udgraves på samme måde som punktfundamentet, med blot nogle enkle udgravninger fremfor i linjer. Fordelen ved denne løsning er, at de købes færdige. Du behøver altså ikke selv stå med betonblanderen samt både at skulle forholde dig til blandingsforhold, tørretider og rengøring. 

Den hyppigste løsning i forhold til fundament er linjefundamentet. Der er naturligvis mere gravearbejde end ved de to ovenstående løsninger, men det holder til gengæld også længere og er mere stabilt. Det egner sig derfor også rigtig godt til huse, erhvervsbygninger og generelt større byggerier, hvor ydervæggen kræver fast underlag. Det kan for eksempel være skalmur og betonelementer. Det er en dyrere løsning end de to andre, og mere tidskrævende. Et sted, du kan spare tid, er ved at få en betonbil ud i stedet for selv at blande betonen. Hvis du har et 170 km2 parcelhus, kan det tage rigtig lang tid, hvis du selv skal blande beton. 

Oven på linjefundamentet skal der være en sokkel, det behøves ikke ved punktfundamentet og stolpefundamentet. Soklen kan bestå af fundablokke, lecablokke og lecatermblokke. Fundablokken skaber en plan overflade indvendigt og udvendigt. Det er vigtigt, fordi overfladen udvendigt skal pudses op, og det giver et bedre resultat med en plan overflade. Lecablokke og lecatermblokke sikrer, at der holdes på varmen. De bruges derfor til huse, da de er opvarmede bygninger, modsat skure. 

Et fundament kan laves i mange forskellige prisklasser. Det handler dog også om, hvad du skal bygge. Det kan være mangelfuldt at lave et stolpefundament til et parcelhus. Ligesom det kan være for meget med et linjefundament til et skur. Så hvad er dine gør-det-selv-planer?