Jurister og advokater beskæftiger sig på mange måder med de samme arbejdsopgaver. Der er dog en betydelig forskel på titlerne. Forskellen på advokat og jurist er særligt vigtig med henblik på forsikring. En praktiserende advokat skal, for at beholde sin titel, tegne en ansvarsforsikring, der dækker min. 2,5 mio. kr. samt en garantiordning, der dækker min. 5 mio. kr. Derfor er det blandt andet dyrere at hyre en advokat. Og har en virke på spørgsmålet; Hvad tjener en jurist. Juristers løn er så lavere.
Selvom advokat er en beskyttet titel, er jurist ikke. Enhver kan i princippet kalde sig selv en jurist. Alligevel er det langt fra tilfældet, at enhver er en jurist. I Danmark er stort set alle jurister dog uddannet fra jurastudiet.
Læs; Hvor meget tjener en advokat her.
Som jurist er du både rådgiver og ekspert i jura- og kontrakt spørgsmål. Opgaverne varierer afhængigt af det område, du vælger at arbejde i. Fælles opgaver er forhandling, gennemgang eller udarbejdelse af kontrakter og andre juridiske dokumenter. Arbejdspladser kan være private virksomheder, offentlig forvaltning eller retsvæsen. Hvor bu arbejder som jurist har stor betydning for svaret på spørgsmålet; Hvad får en jurist i løn? og hvad tjener en jurist? Hvilken løn en jurist får i timeløn og i månedsløn?
I dag arbejder kun 4 ud af 10 jurister med traditionelle juridiske opgaver. De andre arbejder med alt fra ledelse og organisationsudvikling til markedsføring. Lovprogrammet fører til en erhvervsmæssig kvalifikation og kræver 4,5 års fuldtidsstudier. Retspraksis og erhvervsret er almindelige hovedemner.
Medianløn for dimittender: 30.300 kr.
Medianløn 6-10 år efter endt uddannelse: 42.000 kr. /måned
Medianløn 16-20 år efter endt uddannelse: 53.000 kr. /måned
For kandidater: I dag balance på arbejdsmarkedet (der er omtrent lige så mange uddannede, som der er job).
For erfarne: I dag lidt konkurrence om job (der er flere job end uddannet). Dette har naturligvis en effekt på; Hvad tjener en jurist? Hvad får en jurist i løn?
Som jurist får du adgang til et bredt arbejdsmarked og får mulighed for at arbejde i alle sektorer: offentlig administration, private virksomheder, kommuner, amtsråd og interessegrupper.
Jurauddannelsen er en bred akademisk uddannelse, der i høj grad er fokuseret på at lære den juridiske metode, juridisk problemløsning og praktiske øvelser. Det giver jurastuderende en god evne til at strukturere og løse problemer, hvilket også kendetegner advokaten i arbejdslivet.
Gennem uddannelsen udvikler advokater generelle færdigheder såsom håndtering af store mængder information samt analyse og løsning af problemer. Advokatens er tilgængelig på hele arbejdsmarkedet, og kun 4 ud af 10 jurister arbejder med traditionelle juridiske opgaver, som du kan læse mere om nedenfor. Andre advokater arbejder med alt fra ledelse og organisationsudvikling til markedsføring.
Advokater, der arbejder i advokatfirmaer og advokatfirmaer normalt arbejder juridisk rådgivning eller advokater, og de arbejder for at hjælpe enkeltpersoner, virksomheder og organisationer med forskellige typer af juridiske spørgsmål. For eksempel kan familieret (vilje, forældremyndighed tvister), handelsret (kontrakter, konkurser) eller straffesager (advokater eller sagsøgers advokat) arbejdes med familieret (vilje, forældremyndighed tvister), erhvervsret (kontrakter, konkurser) eller straffesager (advokater eller sagsøgers advokat).
Det bliver mere og mere almindeligt for jurister at arbejde i andre dele af den private sektor end agenturer. Mange arbejder for forsikringsselskaber, banker, finansieringsselskaber, interessegrupper og industri- og kommercielle virksomheder. Fælles opgaver er at undersøge, etablere og gennemgå kontrakter og andre juridiske dokumenter, forhandle og gennemføre processer.
I nogle tilfælde er det rent juridisk arbejde, f.eks. Flere og flere jurister arbejder med informations-, medie- og it-virksomheder. Der er også tilfælde, hvor advokater arbejder som ejendomsmæglere eller i sikkerheds- og inkassofirmaer. Hvad tjener en jurist har stor betydning for hvor man laver.
Arbejdsretten er et vigtigt retsområde i virksomhedernes personaleafdelinger samt i fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. En stadig vigtigere del af virksomhedens der er omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder, som omfatter patenter, varemærker og licensaftaler.
Som advokat kan du arbejde med klassiske juridiske erhverv som dommere, anklagere og fogeder. Fælles for disse er kravet om en juridisk grad, dansk statsborgerskab, og at du efter endt uddannelse har fuldført notaropgaver.
Jurister med en ph.d.-grad arbejder ofte på videregående uddannelsesinstitutioner og universiteter med undervisning og forskning (læs mere under “Uddannelsens varighed” nedenfor). Forskerne analyserer, hvordan retsregler anvendes, og hvordan de kan ændres. Samfundets hurtige forandringer har øget behovet for juridisk forskning. Mange juraforskere nærmer sig nu pensionsalderen, og derfor er der brug for et bidrag fra ph.d.-advokater.
I den statslige sektor arbejder advokater i regeringskontorerne samt i myndigheder som det danske skattevæsen. Her er de også et stort spand på hvad får en jurist i løn og hvad tjener en jurist.
Udenrigsministeriet vedtager advokater for det diplomatiske program, som får mulighed for at arbejde i den udenlandske repræsentation. Jurister kan også arbejde i internationale organisationer såsom FN-agenturer, EU-institutioner, Europarådet eller andre mellemstatslige og internationale interesseorganisationer.
HvadHvorhvordan administreres af Digital Webbureau og artiklerne skrives af forskellige personer med forskellige faglige viden. Dette giver en stort variation af tekster både i forhold til kvaliteten og områder som der skrives om. Vil du også synes på vores hjemmeside? Send os en mail: Kontakt@hvadhvorhvordan.dk
Gennem at besøge hvadhvorhvordan.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik.