Hvordan beskytter man sig mod at blive sporet online?

Woman in office using computer

 

Vi lever i dag store dele af vores liv og hverdag online. Via computere, tablets og mobiltelefoner klarer vi alt lige fra dagligvareindkøb, bankoverførsler, regninger, tidsbooking hos lægen samt dybt personlige beskeder og samtaler. I gamle dage forstod man det at spore nogen som en fysisk aktivitet, hvor man opsporede personer i den fysiske verden, men den tid er forbi. Eller det vil sige, i dag kan vi i højere grad spore mennesker via deres digitale fodspor online. Men hvordan ender man med at kunne blive sporet, og hvordan forhindrer man det i så fald? Det ser vi på her.

 

Teknologiske værktøjer til at undgå sporing

 

Et af de absolut mest effektive redskaber mod online sporing er ved at benytte en VPN. En VPN vil både kunne kryptere dit dataindhold, men også skjule din geografiske placering. Når du browser fra en almindelig ubeskyttet enhed, vil din enhed afsløre din geografiske placering via din IP-adresse. I opslaget hvad er min IP-adresse vil du kunne se din aktuelle IP-adresse, hvis du ikke bruger en VPN. Her vil du også opdage, hvor meget din IP-adresse faktisk siger om dig og din placering. Hjemmesider, du besøger, vil få den info, og kan dermed indirekte spore din placering. Men ikke hvis du bruger en VPN.

 

Cookies kan spore din færden

 

Hver gang du bevæger dig rundt på nettet, vil du uden tvivl være stødt på begrebet cookies. Du bliver i dag spurgt om dit samtykke til indsamling af cookies, når du ikke har besøgt en hjemmeside tidligere. Cookies har fået et lidt dårligt ry, og det er der en grund til, men der er dog også cookies, som ganske enkelt er nødvendige, for at en browsingoplevelse på en hjemmeside kan fungere ordentligt. Der er dog også cookies, som man kan komme udenom og som man bør snige sig uden om. Sørg eventuelt for at slette dine cookies i din cookie-historik regelmæssigt på din enhed. Hvis du støder på en hjemmeside, der giver dig mulighed for at blokere tredjeparts-cookies, så vælg også denne mulighed til.

 

Begræns online pop op-reklamer

 

Når du bevæger dig ind på hjemmesider, som du ikke kender, eller trykker dig ind på mere eller mindre uofficielle website, vil du kunne støde på forskellige pop op-reklamer. Pop op-reklamer dukker op i browseren og kan i og for sig være ganske uskyldige, omend utroligt irriterende. Men visse pop op-reklamer kan også gemme på ubehagelige oplevelser. Der kan nemlig også være ad trackers, som vil kunne spore din færden og hvad du søger efter. Det er derfor, at du nogle gange opdager en masse reklamer på nettet vedrørende et emne, du måske har googlet dagen før. Du kan blandt andet komme mange pop op-reklamer til livs ved at benytte en adblocker.

 

Udnyt din enheds privatlivsindstillinger

 

Der findes faktisk flere forskellige indstillinger på din enhed, som kan forhindre dig i at blive sporet. Apple har eksempelvis en lang række funktioner i menuen Anonymitet, som kan slås til, hvorved du mindsker sporing. Du kan også vælge at surfe privat eller i inkognito-tilstand for at mindske din synlighed, når du browser. Når du browser i privat tilstand, vil browseren ikke huske dine tidligere besøg. Husk derudover altid at rydde din historik regelmæssigt for at fjerne unødigt gemte cookies og browserhistorik på din enhed.

Lignende spørgsmål

Leder du efter annoncering? Kontakt os via formularen, eller send en mail til; kontakt@hvadhvorhvordan.dk

Cookies & Privatlivspolitik

Gennem at besøge hvadhvorhvordan.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik.