Mange førstegangskøbere der drømmer om enten at rive ned eller renovere en bygning, bliver ofte overrasket over de krav der bliver stillet til dem omkring miljøscreening. Mange tror at de kan kaste sig direkte ud i et nedrivnings- eller renoveringsprojekt uden nogen indledende forberedelse eller gennemgang af bygningen. Dette vil dog for mange ofte vise sig ikke at være lige så nemt som først antaget.
Dette skyldes de regler der gør sig gældende i affaldsbekendtgørelsen. Reglerne i affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 sætter krav til bygherre, uanset om man er privat eller om man er professionel. I denne affaldsbekendtgørelse er der to særlige regler som gør sig gældende ved nedrivning eller renovering. Hvis man frembringer mere end 1 ton bygge- og anlægsaffald eller hvis man udskifter termoruder fra perioden 1950-1977, så bør man få foretaget en miljøscreening.
En miljøscreening er en kortlægning over de problematiske stoffer som kan være anvendt i opførelsen eller i en renovering af en bygning eller et anlæg. Det kan eksempelvis være miljøproblematiske stoffer, som tungmetaller, herunder bly, zink, kviksølv, nikkel, men også PCB, asbest, PAH eller klorparaffiner.
Alle disse stoffer er sundhedsskadelige for os mennesker, og miljøskadeligt for vores natur. PCB’en kan bl.a. ophobe sig i vores fødekæde, hvor vi deraf kan optage den i vores krop, ofte hurtigere end vi kan udskille den. Dette kan bl.a. give skader på vores forplantningsevne, immunsystem, og kræft. Det er derfor meget vigtigt at de bliver identificeret og håndteret korrekt, således at de ikke ender i hverken kroppen eller i naturen.
Denne kortlægning skal gerne laves af en virksomhed, som er specialist i netop disse problematiske stoffer. En virksomhed med meget erfaring, vil nemt og overskueligt kunne udvælge og udtage prøver af de byggematerialer, som de problematiske stoffer oftest blev brugt i. Når der så er kommet svar fra prøverne, vil virksomheden kunne udarbejde en miljørapport, som kan bruges til en anmeldelse af byggeprojektet.
Miljørapporten vil blive brugt i flere aspekter af nedrivningsprojektet. Den vil bl.a. blive brugt til anmeldesen af byggeprojektet hos kommunen, hvor kommunen deraf kan henvise det enten rene, forurenede eller farlige byggeaffaldet til et godkendt modtageranlæg, for at det så kan blive behandlet forsvarligt. Derudover vil den også kunne bruges af et nedrivningsfirma i de tilfælde, hvor man vælger at få byggeprojektet håndteret af nogen professionelle. Her kan nedrivningsfirmaet bruge miljørapporten til at give et mere præcist tilbud på sanering af disse problematiske stoffer.
En miljørapport er derfor en vigtig brik i det samlede byggeprojekt, og er altså derfor også godt givet ud, idet der er penge at spare når nedrivningsfirmaet er opmærksom på, hvilke problematiske stoffer de har at gøre med, og hvilke de skal sanere.
HvadHvorhvordan administreres af Digital Webbureau og artiklerne skrives af forskellige personer med forskellige faglige viden. Dette giver en stort variation af tekster både i forhold til kvaliteten og områder som der skrives om. Vil du også synes på vores hjemmeside? Send os en mail: Kontakt@hvadhvorhvordan.dk
Gennem at besøge hvadhvorhvordan.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik.